Geometrisk tid

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Vase fra Dipylon kirkegården i Athen – ca. 750 f.Kr.
Sen 'geometrisk stil'

Geometrisk tid er en betegnelse for den tid i kunsthistorien, der strækker sig fra ødelæggelsen af den mykenske kultur i det 11. århundrede f.Kr. og til den økonomiske blomstring i det 8. århundrede f.Kr., og som bliver kaldt den græske middelalder som en parallel til den europæiske middelalder. Navnet hentyder til, at der i perioden blev udviklet klare geometriske ornamenter, bl.a. på keramik.

Den rige, mykenske bronzealderkultur blev omkring 12. århundrede f.Kr. afløst af den fattige jernalder.
Fønikere (nutidens libanesere) og andre købmænd fra Orienten dominerede Middelhavet. Tilførslen af oversøiske varer blev afbrudt, og eksportproduktionen gik i stå. Man producerede ikke længere for at handle, men for at overleve. Samfundet blev nedbrudt og købmænd, håndværkere og søfolk forsvandt næsten, da der ikke var basis for deres erhverv. Befolkningen isolerede sig i landsbysamfund, hvor hovednæringsvejen var landbrug.

Samfundet var blevet delt op i to grupper: adelen, der ejede jorden og bønderne, der dyrkede den. Da dette var en meget fattig tidsperiode, blev der heller ikke produceret meget. Derfor er vi også fattige på fund fra denne periode den dag i dag.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search